Marlene om Marlene
Når jeg skal præsentere mig selv, vil jeg tillade mig at låne lidt fra min fars introduktion af sig selv med et glimt i øjet. “Jeg hedder Jens, jeg er smed.” Han var meget mere. En exceptionel dygtig håndværker, og kunne arbejde med alle materialer. Grundig og præcis.
Jeg hedder Marlene, jeg er frisør. Jeg er håndværker. Jeg er født og opvokset i Roskilde, uddannet frisør i 1999 fra Company 37 v/ Jørgen Winther Petersen i København. En utrolig dygtig mentor og frisør, særligt med opsætning af hår og showhår. Han var tilknyttet de store teaterscener i København. Jeg fik plads til at være kreativ og en tro på egne evner.
Under min læretid byggede jeg et tæt samarbejde op med nogle af de mest innovative danske designere, modeller og fotografer og begyndte at lave hår på modeshows, film og tv. Efter endt uddannelse begyndte jeg at arbejde for Kim Wolff- KIPO i København. Det var dengang den flotteste salon-oplevelse i København, alt var gennemtænkt fra indretning til musik og design, en gennemført smuk salon.
Kim er en af de dygtigste frisører i Danmark, især på herre-siden. Innovativ og kompromisløs i hans arbejde både med saks og maskine. Forud i forhold til måden at arbejde med hår, farver og stilarter. Jeg kom fra en mere klassisk teknisk tilgang til hår inspireret af primært engelske frisører som Vidal Sassoon og Teamet bag Tony&Guy. Så det var en kæmpe inspiration at få mulighed for at arbejde for Kim, det var vildt ungt og anderledes.
Udland - Uddannelse - Rom
I 2001 tog jeg til Rom med en lille opsparing, min saks og en ukuelig tro på egne evner. Jeg havde aldrig været der før og havde kun en kontakt fra modebranchen i Danmark som havde tilknytning til byen.
Jeg plejer at sige at Rom var min uddannelse, en start der var svær, sproget skulle læres, kulturen helt anderledes, måden at arbejde med hår. Men efter få måneder som tjener begyndte jeg at arbejde i en salon der havde tilknytning til Toni&Guy i London, den italienske version den hed TIGI ejet af Paolo Micanti. Det blev min dør ind til den italienske hår verden og endnu en læring og ny måde at arbejde med hår.
Arbejdet var meget anderledes, en føntørring fønes så flot så det ligner en opsætning og holder i flere dage. Stilen meget anderledes og elegant som det gamle Hollywood. Det blev vejen til at arbejde med modeshows, tv, og reklamefilm, musikvideoer og spillefilm i ind- og udland.
Jeg kom via mit netværk til at bo og arbejde i byer som Los Angeles, New York og London. Jeg har haft salon i Rom og senest i København. Arbejdet freelance med hår og make-up/styling samt personlig make-over.
Men jeg har altid holdt mest af mit arbejde med mine salonkunder. Dét at møde mennesker og gøre mit absolut bedste for at levere et stykke arbejde, der kan fremhæve det bedste og få det smukkeste frem i den person, er en gave. Jeg er stolt af mit håndværk og taknemmelig for det valg, jeg traf som 18-årig ved at gå i lære som frisør.
Tak til mine nære og kære,
dem som var og dem som er...
Til Otto, min kærlighed som lærte mig at være sekundær og selvforglemmende.
Til min mormor Anna, som mestrede alle former for håndarbejde, som videregav sin kærlighed til dyr og naturen til mig.
Til min far, som var en stolt håndværker og stadig en kæmpe kærlig inspiration som menneske.
Til min mor Jette, det mest generøse menneske som jeg nogensinde har kendt, som i sin grundighed og faglige dygtighed som laborant, lærte mig at værdien af kvalitet, at være grundig og detaljeorienteret. Og som den sødeste investor, og bedstemor, er en del af det her projekt. Tak mor...
Til Anette & Kjeld Thorvaldsen, de dejligste naboer, tak for de mange gode input og støtte. Anette som udvalgt produkt-tester, Kjeld for hjælp til design/ inspiration af møbler og udførelse.
Til Helle Vibeke Larsen - Du har været en guide-ven-mentor og en blid hånd i ryggen.
Til Vibeke Taaning, min kære Tandlæge der blev med at spørge om jeg ikke snart skulle åbne en salon. Tak V.
Til Paolo Micanti og hele BH hår familien i italien, Frisør Grazie I Rom, Modehuset Valentino i Rom, Sergio Rossi, Teamet Rom, Giorgio Armani Rom, Intimissimi Italia, Patrizia Pepe-Rom, Furla Italia, Daniella Lamponi, Joyrich Marselli, Maurizio Minuti. Luca & Manlio. Toni&Guy -London, Vidal Sassoon, London-Los Angeles, Chris Lebenzon - Los Angeles. Adolfo Simonetti- New York. Stig Algot Hansen- New York.
Til alle mine modeller og kollegaer igennem tiderne og alle de dygtige fotografer jeg har arbejdet sammen med især Per Lange-Dk.
Til Kim Jan Larsen, Johnny og Bibi Poulsen for hjælp fra alt til flytning og assistance til afhentning af ting og sager til forretningen.
Til Bauhaus Sønderborg-Jonas-Træ - Bauhaus Roskilde-Laura-Bent-Oliver B - Alle i maler-sektionen.
Til Mie & Klaus Labansen - Acacia Blomster-Roskilde - Tak for velkomsten og den smukke buket til salonen.
Borch Garn & Design - Roskilde - Tak Tina for velkomsten og de dejlige input & hjælp.
Til Peter Bendtsen VVS, fra Leonhardt - Vi går med kærlighed...
Til Casper Sauerberg, som har udvalgt og lavet mit gulv i salonen.
Til Natasha B og Georgiana Ilie for tålmodige it-support...
Til Vester Kopi-Jarmers Plads-København... Peter og Johannes, som fik det mulige ud af det umulige. I greb ideen, og jeres dygtighed blev til det flotteste skilt nogensinde. Smukt.
Tak Møbelpolstrer Pauli Hansen v. Jens - Tak for dit flotte arbejde, dit håndværk er kunst og jeg værdsætter hvert minut du har brugt.
JUST ADD PEOPLE-Familien Østergaard i Viborg. Klaus-Anja-Rasmus og Mads, Tak for at bygge så smukt, æstetisk og internationalt showroom for frisører. En royal velkomst og en kompetent hjælp. Tak for hjælpen og en fantastisk service. I er nytænkende og sætter helt nye standarder for frisørbranchen..
Pact Holding v/Jan Peter Christensen. Tak for din hjælp og allermest tak for at du har været med til at udvikle produkter der hjælper miljøet og ikke bliver testet på dyr. Glæder mig til at sprede budskabet.
Gabrielle Cernias Mikkelsen. Webudvikler- og designer samt fotograf - Du er så dygtig, kreativ, med innovative input og sans for hvor jeg ville hen rent stilmæssigt. Jeg er så taknemmelig for din hjælp, selvom du uden at få lov, ændrede i mine priser. Jeg elsker det. Du kan alt.